For et stykke tid siden fik jeg en ægte Milaneese Loop rem til mit Apple Watch i gave. Det var noget jeg havde ønsket mig, og det skuffede ikke. Det er på alle måder en rigtig behagelig måde at bære sit ur på!
-
- utroligt let – man glemmer nogle gange at man har ur på
- man sveder ikke rigtigt under det på grund af strukturen
- holdbart udført i rustfrit stål
- nemt at rengøre
- nemt at tilpasse – med super holdbar magnetlukning
- den napper ikke – selv ikke på mine behårede håndled
- ser eksklusiv ud – efter min mening
Den eneste ulempe jeg kan finde er sådan set prismærket. I skrivende stund koster den 769 kr. uanset størrelsen på dit ur.
Alternativer?
For et års tid siden ‘arvede’ min teenage-datter et af mine ure, for at finde ud af om det var noget for hende. Det var det selvfølgelig, og nu er hun også interesseret i sådan en rem, men syntes måske at prisen var lidt høj.
Derfor gik vi på jagt efter et godt alternativ, som lignede den ægte varer. Det viste sig ret hurtigt, at Mackabler.dk havde lige det vi ledte efter her – og til den rigtige pris.
Nu har jeg haft blandede oplevelser med ‘kopi produkter’ gennem tiden, men har omvendt også rigtig god erfaring med Mackabler.s kvalitet – og da prisen var den skarpeste vi kunne finde, så slog jeg til på sølvmodellen.
Allerede dagen efter kunne spændingen udløses.
Udseende – pasform – kvalitet?
På hjemmesiden kunne man vælge ur-størrelse og farve, men der stod ikke noget om længden. På den originale rem, som jeg engang forærede min kæreste, var remmen til de ‘små’ ure lidt kortere, hvilket også giver meget god mening.
Her er der til syneladende tale om ‘one-size’ så jeg var noget spændt. Det viste sig dog, at remmen sagtens kunne bruges til en slank 14-årigs håndled. Lukningen sidder bare lidt længere omme end på mit håndled, men det fungerer upåklageligt.
Efter et par ugers brug er tilbagemeldingen således:
-
- pasformen er helt i top
- udseendet er meget tæt på originalen
- lukningen er fast og bliver dér hvor den blev sat
- teenageren er glad
Jeg har også prøvet den et par gange, for sammenligningens skyld, og jeg kan ikke selv mærke forskel. Det var heller ikke til at mærke, at remmen er lavet af aluminium og ikke rustfri stål som originalen.
Holder man produkterne fysisk op mod hinanden, så er der en anden ‘feel’ og ‘lækkerhed’ over den måde remmen opfører sig på, men i brug må jeg sige, at forskellen ikke er bemærkelsesværdig.
Forskellen er til gengæld til at mærke på prisen. Modellen fra Mackabler er næsten 80% (!) billigere end originalen.
Så hvis du overvejer en Milanese Loop rem fra Apple, men synes at prisen er for høj, så får modellen fra Mackabler.dk min helt klare anbefaling.